Depression Psykolog - Behandlingsområder

Alvorlig/livstruende sygdom

Følelser af sorg, kaos, meningsløshed, ensomhed og angst er typiske reaktioner, når alvorlig sygdom rammer. Det kan være svært for såvel den sygdomsramte som de pårørende at håndtere situationen. Vi kan reagere forskelligt på alvorlig sygdom, hvilket kan være til stor frustration for alle parter.

At få en alvorlig eller livstruende sygdom kan få et menneske til at føle, at "tæppet bliver revet væk under én". I kølvandet på en sådan meddelelse opstår der til tider en række voldsomme reaktioner.

Som syg er der mange ting man skal håndtere på en ny måde:

• Man skal lære at leve med nedsatte eller bortopererede legemsfunktioner
• Man kan have mistet sit arbejde som følge af sygdom
• Man kan stå foran store medicinske behandlinger, eksempelvis kemoterapi eller strålebehandling
• Måske oplever man, det er meget vigtigt at få en afklaring på sit forhold til mennesker, som man af den ene eller anden grund har dårlig eller ingen kontakt til
• Hvordan fortæller man sin nærmeste familie, måske sine børn eller ægtefælle, at man er uhelbredelig syg?

Når man er pårørende til et menneske med en alvorlig eller uhelbredelig sygdom, kan det være svært at håndtere situationen optimalt.

Sygdommen rammer ikke kun den syge, men hele familien, og ofte forandres rollerne i familien.

• Vil den syge hele tiden tale om sygdommen - eller slet ikke tale ?
• Er det som pårørende svært at stille spørgsmål eller at vise egen sorg over at skulle miste?
• Når den syge langsomt bliver mere og mere syg og skal have mere og mere hjælp, ændrer han/hun karakter?
• Er der plads til dig og dine følelser omkring det, at dit liv fra nu af ser anderledes ud?

Der er mange ting, som er medvirkende til, at det er svært at være pårørende til en alvorlig syg. Nogle gange forsøger man at beskytte hinanden ved ikke at vise egne bekymringer, og man undgår at stille spørgsmål eller at bringe emner op, der kan gøre den anden ked af det.

Når man beskytter hinanden ved at gå rundt om "den varme grød", kan det medvirke til en række misforståelser, frustrationer og fastlåshed i en i forvejen svær tid. Omvendt kan det være grænseoverskridende og uden respekt for den syge at tale om og forsøge at lave om på en families måde at være og leve sammen i den sidste tid, man har hinanden.

Det er vigtigt at finde en balance, hvor man udtrykker respekt, forståelse og rummelighed. En psykolog kan være med til at skabe et "rum", hvor der for en tid er plads til de tanker og følelser, som i hverdagen skubbes i baggrunden.