Depression Psykolog - Præsentation
Jeg er født i 1970 og mor til to børn. Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Inden jeg uddannede mig til psykolog, arbejdede jeg i det private erhvervsliv.
Som psykolog har jeg arbejdet inden for kræftområdet, hvor jeg primært beskæftigede mig med samtaler, rådgivning og gruppeforløb i forhold til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Endvidere har jeg arbejdet med professionelle, der i en eller anden form var i berøring med syge eller efterladte.
Jeg har desuden erfaring inden for revalideringsområdet i Århus Amt, hvor jeg arbejder med unge og voksne, der af forskellige årsager har været uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse i en periode.
Idag er jeg tilknyttet Institut for Militærpsykologis netværk af psykologer og en del af en del af klinikfællesskabet Psykologerne på Frederiksbjerg beliggende M.P. Bruunsgade, 29, 2.sal, 8000 Århus C.
Jeg lægger i mit arbejde vægt på at dygtiggøre mig gennem deltagelse i kurser, videreuddannelser og supervision for psykologer.


